REVIEWS

Reviews from Danish and international media.

(See this page for approximate English translations of Danish reviews from Google Translate.)


Med instrumenter, der sjældent mødes, får to genier det hele til at svæve (anmeldelse af Mathias Heise og Bjarke Mogensens album Flux).

Nyt album fra duo, som leger sammen med udgangspunkt i jazz og klassisk, er fremragende.

Heise er jazzmand. Mogensen er klassisk uddannet. Begge er geniale instrumentalister, og hvis noget oser fra albummet, er det, at de nyder at bruge deres overskud til at mødes og løfte hinanden.

Så skidt med genrerne. Mathias Heise fraserer, så alle jazzfans vil føle sig godt tilpas. Man hører det på hans ballade ’Voices in the Dark’, hvor han også viser sine evner som jazzpianist, inden parret bytter roller, så Mogensens akkordeon akkompagnerer Heises mundharmonika.

Thomas Michelsen, Politiken


Mirakuløst: 25-årig dansk mundharmonikaspiller er næsten for god til at være sand.

Mathias Heise er intet mindre end fantastisk. Som musiker, som komponist, som arrangør og som entertainer. 

Hans beherskelse af den kromatiske mundharmonika er aldeles unik. Han kan afæske den både sødmefyldt swingende harmonier, vrissende boptakter og rytmisk kantede fusionsforløb.

Og ja, man kommer til at tænke på Toots Thielemans; men i virkeligheden er det snarere en saxofonist som Michael Brecker, der toner frem i kulissen som vigtigt forbillede. Dennes på én gang skarpe og ubesværede melodiføring og rytmisk markante frasering indgår tydeligt som en del af Mathias Heises ellers unikt blændende stil.

Og Mathias Heise, ja. Han er næsten for god til at være sand. For ud over de musikalske kvaliteter er han både charmerende og begavet at lytte til. Hvor mange andre jazzmusikere har tilegnet et nummer til filosoffen Karl Popper og er i stand til at redegøre for Freuds forklaring på sammenhængen mellem sublimeret seksualitet og kreativitet?

Henrik Palle, Politiken


Virtuoser gav den gas med funk. Der var soulfarvet saft i jazzvirtuosen Mathias Heises mundharmonika, mens Christian Sands lyttede og foldede sig ud ved flyglet.

Thomas Michelsen, Politiken


Mathias Heise er en gammel sjæl i en ung krop. Han har en sjælden varm og velkommende lyd i sit mundharpespil der favner melankoli, nostalgi og sprudlende livsglæde på én og samme gang. Mest af alt indeholder lyden en duft af svundne tider, fra dengang man var barn i 70’ernes stille, tomme forstadsgader. Fx hørbart i nummeret ‘Para Mi Padre’. (…) Mathias Heise gav os musikalsk magi af højeste karat.

Martin Loft, LoftsKammer


 

The Beast (album with DR Big Band)

Det er vist første gang, at en 25 årig dansk kunstner har komponeret og arrangeret al musikken til en albumudgivelse og turné med DR Big Bandet, hvor han desuden selv står i spidsen som solist.

Det er godt set og hørt af DR Big Band, at lade mundharmonikavirtuosen Mathias Heise, et af de største talenter i dansk jazz i mange år, stå i spidsen for big bandet. Særligt fordi Mathias Heise er gået aldeles uimponeret til opgaven. Han ved hvad han vil bruge big bandet til.

Mathias Heise er gået til opgaven med en overbevisende modenhed. I alle solostykkerne spiller han med en let ligefremhed. Sansen for melodiens betydning samtidig med at big bandet bliver udfordret lykkes til fulde.

Big Bandet og Heise er som skabte for hinanden. Han er god til at bevare overblikket, hvilket big bandet besvarer med en sublim præstation under ledelse af Nikolai Bøgelund.

Bæstet – The Beast er åbenbaring i dansk jazz. En vellykket forening af det gamle etablerede big band og den unge virtuos, der kan samle et publikum på tværs af generationer. Der hvor det “bare” handler om den gode musik.

Hurra for Mathias Heise og DR Big Band – og kom så afsted og få hørt dem eller køb pladen.

Niels Overgård, Jazznyt.com


Young Mathias Heise may be described as something of a comet in the Danish jazz sky. This collaboration with DR Big Band marks one of the musical highlights in his artistic career so far.  

It is nothing short of impressive that a 25-year-old musician makes an album with a big band having written and arranged the music himself as well as performing as an outstanding soloist.

The title “The Beast” refers both to his own musical status and to the big band-format which for some may seem like an untamable beast. However, the big band is tamed in the utmost exquisite way resulting in a unique musical result that stands out as one of the most significant jazz albums of the year.

Danish Arts Foundation


Flot at dyrke, hvordan der gives plads til og udnyttes de muligheder netop denne konstellation af musikere giver. Der trækkes på det traditionelle, men samtidig også nye tilgange til jazzen.

Kenth K. Nielsen, bibzoom.dk


The Beast skuffer ikke, men er endnu et eksempel på, hvor kompetent et band The Danish Radio Big Band er og en understregning af, hvilket lysende talent Mathias Heise er som instrumentalist og jazz-komponist.

Capac.dk


 

Mathias Heise Quadrillion

The Clash, by the Clash. The Beatles, by the Beatles. The Smiths, by the Smiths.

The release by any recording artist of an eponymous album is frequently a sign of brimming confidence and overflowing musical creativity, such that when it comes to the small but nonetheless important task of naming their next album, they can confidently make the easy choice and not bother.

Quadrillion by Mathias Heise Quadrillion is a prime example. No need for such ephemera as a meaningful title; just let the quality of the music tell its own story. And boy, what a story it is. This Danish four-piece – which I’ve been lucky to see live in London at the Sounds of Denmark festival – has hit the mother lode on this, their third album

(…)

Unashamedly modern and funkified, there’s plenty in Quadrillion to appeal to hardened jazz fusion fans like me while being entirely accessible for those jazz fans for whom the word fusion is something of an expletive.

(Read Rob Mallows’ track-by-track review of the album here)

Rob Mallows, London Jazz News


Quadrillion’s original blend of funk, rock and jazz is delivered with electrifying guitar solos, squelching synthesizers, and hard-hitting beats to create an immersive experience of grooves.

While Heise’s technical wizardry and jazz credentials on harmonica are a constant standout, his choice of band mates keeps the bar consistently high: powerful metric trickery is provided by drummer Aksel Stadel Borum, alongside the relentlessly funky bass playing of David Vang and the lush harmonic soundscapes of guitarist Mads Christiansen.

Jazz Guitar Today


Forrygende fusion, funk, rock og jazz! Det hele!

Hvor skal jeg starte? Der er i dette tilfælde så mange roser at dele ud, at jeg tøver. Men, jo, først og fremmest er der det at sige, at danske Mathias Heise er aldeles eminent på kromatisk mundharpe (og i øvrigt også er en dygtig komponist og pianist).

Ivan Rod, Gaffa


Unge friske fusionsfans kan begynde her og gamle firserfusionshajer kan tanke nyt blod.

Niels Overgård, JazzNyt


A feast for fusion fanatics.

Mojo Magazine


What sets Mathias Heise apart from most harmonica players is his style of music. Heise, along with his band, plied a form of jazz-fusion, one defined by its melodic and harmonic sensibility and its accessible grooves.

Heise’s flowing solo set the bar high from the outset, and whilst the set was peppered with virtuosos displays from all, the strong compositions and the group cohesion was most striking.

Mathias Heise Quadrillion’s fine performance demonstrated that jazz-fusion can be accessible and ambitious at the same time. A band seemingly going places.

Ian Patterson, All About Jazz


Been digging these young cats. Stop and give your ears a real treat.

Leland Sklar (superbassist), Facebook


MHQ have the feel of a group destined for bigger stages across Europe in coming years. Good musicianship, a focus on entertainment, and a rich mix of original compositions. Buy.

MHQ demonstrated with their whip-crack group playing and high energy mix of funk, fusion, rock, and jazz that they can reach a broad base of jazz consumers.

London Jazz News


The harmonica works surprisingly well as a musical astringent, cutting through the jazz-fusion-funk sound to create something of a surprising USP. Decadence is up-beat, up-tempo and up-and-at ’em. These boys can play!

Kind of Jazz


Shades of Weather Report and Herbie Hancock can be detected in their funkafied, polyglot grooves, though they boast a sound and style all their own.

Record Collector


The music is “decadent” for all the right reasons. Showcasing a dynamic plethora of sounds and contemporary ideas, the result is a highly pleasurable collection of original works.

Jazz Journal